Erik bagger

  • rep
  • ny rec
  • udv f

Nyt erik bagger domicil i Allerød

Nyopførelse af kontorer og lagerhal

Opførelse af et nyt firmadomicil med administration, lager og pakkehal til en af landets mest respekterede designvirksomheder, som bl.a. er kendt for sine flotte glas og vinkarafler.

De i alt ca. 3.000 m2 blev opført med vægt på at skabe et enkelt design med lige linjer.

Byggeriet blev opført på bare et halvt år og var derefter klar til indflytning.

Administrationsdelen på 1.290 m2 består af to etager, indrettet med en flot og præsentabel reception, hvor gangarealet er åbnet op til kip med rytterlys i taget, hvilket giver en fornemmelse af lethed og luft og fint understreger firmaets design.
Langs det åbne gangparti er der indrettet kontorer, mødelokaler og kantine. Alle disse lokaler har et stort lysindfald, så de fremstår lyse og venlige med rene linjer og en stil, der understreger firmaets image som en fremtrædende designvirksomhed.

Facaderne er opført i Paroc-elementer med store vinduespartier, og taget har ovenlysvinduer og er beklædt med listetækket tagpap.

Fakta

erik bagger  as
Rørmosevej 2D
3450 Allerød

Byggeår: 2006-07

Sum: 32 mio. kr.

Areal:  3.000 m2

Hovedentreprise

Bygherre:
Sjælsø Gruppen A/S – erik bagger as

Arkitekt:
Kasper Danielsen Arkitekter A/S

Ingeniør:
Olsen & Jensen A/S